Inseminering

Vi tilbyder professionel inseminationstjeneste uanset racen på din hoppe og med hingste fra både ind- og udland. Vores faciliteter inkluderer mulighed for opstaldning, så din hoppe kan stå hos os under hele processen. Vi forstår vigtigheden af fleksibilitet, derfor tilbyder vi også drive-in tider, hvor du kan få scannet og insemineret din hoppe.

Uanset om du er en erfaren avler eller nybegynder, hjælper vi dig hele vejen

Kontakt os for at høre mere om vores tjenester inden for reproduktion, og hvordan vi kan hjælpe netop dig med at realisere dine avlsambitioner.

Inden ankomst
For optimal service bedes hoppeejer venligst kontakte os inden ankomst. Herefter vil du modtage besked på sms med link til udfyldning af oplysninger om hoppen, ejer og den valgte hingst.

Ankomst
Åbningstider:
Alle hverdage: 7-17.00
Weekend: 7-15.00
Eller efter aftale

Opstaldning
Vores opstaldningsfaciliteter tilbyder store bokse.
Vi fodrer 3 gange dagligt med kraftfoder og wrap. Alle hopper får dagligt adgang til mindre græsfolde eller sandpaddocks.

Bestilling af sæd
Vi sørger for at bestille sæd til hoppen hos den ansvarlige hingstestation i ind- og udland på ejers regning.

Drægtighedsscanning
Drægtighedsscanning vil typisk være omkring dag 16-17 og ved risiko for tvillinger dag 15-16 efter inseminering. Vi anbefaler man får drægtighedsscannet igen omkring dag 30, da tidligt embryontab typisk sker før dag 30. Vær opmærksom på betaling af 2. rate til sæd.


Afgang
Når hoppen er færdiginsemineret, og klar til at komme hjem kontakter vi dig. Du modtager en journal med oversigt over scanninger, insemineringer, behandlinger og vigtige datoer for scanning igen. Journalen ankommer på den mailadresse der er angivet ved indskrivning.

Har du yderligere spørgsmål til processen?
kontakt os

Begreb  

Forklaring til journal
CL Corpus luteum. Opstår efter en ægløsning
CH Corpus Hæmorrhagikum. Opstår efter nylig ægløsning
AI Artificial Insemination. Inseminering
PG Prostaglandin. Brunstsprøjte
HCG Humant Chorion Gonadotropin. Ægløsningssprøjte
OX Oxytocin. Til sammentrækning af livmoder
Ødem Indre brunsttegn. Gradueres fra 0-3. 
Uterus   Livmoder. Her noterer vi f.eks. væske, cyster el. lign.
DR scan             Drægtighedsscanning. Gøres typisk dag 15-18. Ved dobbelt ægløsning altid dag 15-16